Henrik 8., kongen der er berømt for at have haft seks koner, var nået til kone nummer fem da han giftede sig med Catherine Howard i sommeren 1540. Han var niogfyrre, korpulent og plaget af et ben der aldrig helede. Hun var omkring sytten, og ingen er helt sikker på hendes præcise alder. Han havde annulleret sit forrige ægteskab efter seks måneder, så han var indstillet på at blive begejstret, og det blev han. Han kaldte hende sin juvel og gav hende rigtige juveler til at matche.
Have You Been Told About London?
Den længste spurt i Tudortidens England
Femten måneder senere, den 2. november 1541, nåede et brev frem til ham i Chapel Royal på Hampton Court, overbragt af Thomas Cranmer, ærkebiskop af Canterbury. Det berettede at Catherines ungpigetid, tilbragt i hendes stedbedstemors husholdning, havde været betydeligt mere livlig end nogen havde nævnt, og at hun på det seneste havde tilbragt en hel del sene aftener med en hofmand ved navn Thomas Culpeper. For en almindelig hustru ville det have været en skandale. For en dronning var det højforræderi, for hele hendes opgave var at føde børn der uden skygge af tvivl var kongens.
Henrik rejste til London. Catherine blev lukket inde i sine gemakker på Hampton Court mens sagen blev bygget op.
Det der skete bagefter, er overlevering, og det står ikke i nogen beretning skrevet på den tid. Historien siger at hun smuttede forbi sine vagter og løb. Ned ad det lange galleri løb hun, mod kapellet hvor Henrik overværede messen, skrigende hans navn og helt overbevist om at hvis hun bare kunne komme igennem den dør og blive set, kunne alt endnu bringes i orden. Hun blev grebet før hun nåede den, og slæbt tilbage. Kongen blev ifølge fortællingen præcis hvor han var, og blev ved med at bede.
Hun blev halshugget i Tower of London den 13. februar 1542. Den kejserlige gesandt berettede at hun aftenen før bad om at få huggeblokken bragt ind på sit værelse så hun kunne øve sig i at lægge hovedet på den. Det er svært at forestille sig noget mere Tudor end en teenager der øver sin egen henrettelse for ikke at lave postyr på dagen.
Galleriet har lige siden heddet Haunted Gallery, det hjemsøgte galleri. Ansatte og besøgende fortæller om kolde pletter og fornemmelsen af at nogen haster forbi. I oktober 2003 viste et overvågningskamera der var rettet mod en branddør i nærheden, at døren fløj op flere nætter i træk, og en af nætterne stod en skikkelse i lange gevandter i døråbningen. Vagterne gav den øgenavnet Skeletor. Ingen har nogensinde tilstået at det var en spøg, og det siger ikke så lidt i et palads hvor personalet elsker at klæde sig ud.
Chapel Royal ligger der stadig for enden af galleriet, stadig i brug, med sit blå og gyldne loft, og præcis lige så langt væk som den dag.
