Længe før vi har ord, har vi duft. Den når hukommelsen før fornuften gør, og den holder fast på et sted mere trofast end noget fotografi. En duft bringer os tilbage et sted hen, mere fuldstændigt end erindringen alene formår.
Wanderings er bygget af netop det. Hver duft begynder som et virkeligt sted, et sted hvor vi selv har stået, og som vi har holdt af, og erindringen om det gives videre til nogle af verdens fineste parfumører for at blive gjort til duft. Ikke en idé om et sted. Netop det ene sted, husket nøjagtigt.
Stederne er vores. Seychellerne, hvor jeg voksede op, hvor havet ved solnedgang blev lyserødt i en nuance jeg aldrig har fundet igen. Min mormor og morfars hjem i Indien, lutter jasmin og ceremoni, og en parfumeskuffe min mormor fyldte gennem et helt liv. Skotland, der gav os varme og en velkomst vi aldrig har glemt. London, levende og summende, med parkernes grønne stilhed foldet ind i sig. Haverne i Kent og Sussex, hvor Chris plantede roser og liljer og rabatter af blomster valgt til at blive indåndet lige så meget som beundret. Og Comosøen, hvor vi bor nu, hvor lyset bevæger sig på vandet under en ramme af blåregn og intet beder os om andet end at se.
Det er de steder jeg har vandret rundt i. Seks af dem, samlet gennem et liv og holdt tæt ind til mig lige siden, og hvert af dem venter på at blive mødt igen.
